FCC gør status: Digital-TV i Amerika

MediaWatch

Der findes dog et offentlig organ, der udstikker retningslinier og regler for radio- og TV-virksomhed, The Federal Communication Commission, populært kaldet The FCC.

The FCC udsteder f.eks. sendetilladelser og kan også inddrage dem igen. FCC har også udlagt planer for overgangen til digital TV, udstedt digitale sendetilladelser og sat skæringsdatoen til år 2003, hvor analog broadcastere på VHF og UHF skal være luften med digitale kanaler. FCC ser den digitale overgang som et af de mest signifikante teknologiske skridt, siden farve-TVs ankomst i USA i 1950'erne. Man fremhæver, at analog TV efter 50 år har udtjent sin funktion, og at hele samfundet er i færd med en digital omvæltning.

50 pct. kan modtage

Kabeludbyderne er i fuld gang med at opdatere til digital distribution. Ved udgangen af 1998 kunne 1,4 millioner kabelhusstande se digitale kanaler. Det forventes, at 10 millioner husstande ser digital TV på kabel om ét år. Man venter, at nå 40 millioner husstande om seks-syv år.

Direct Broadcast Satellite - altså TV-kanaler via parabol - sender allerede digitalt. 12 pct. af husstandene abonnerer på DBS og flere er på vej på grund af den stærkt forbedrede billedkvalitet. Det amerikanske TV-system betyder, at forskellen i billedkvalitet mellem analog og digital større, end vi oplever i Danmark, hvor det europæiske system har flere linier i hvert billede.

Endelig så ligger Internettet og lurer som den ultimative distribution af en digital platform.

Flere søsterkanaler

ABC sender Monday Night Football produceret af et separat digital produktionshold, der giver en helt ny oplevelse af kampene. CBS sender også fodbold og sin primetime i digital form.

På kabel har eksisterende udbydere lanceret en lang række parallelle kanaltilbud. F.eks. Discovery, der har introduceret søsterkanalerne Discovery Wings, Discovery Health og Dicovery en Espanol. Andre store kabel aktører som HBO og A&E network sender film i HD.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu