Ny plan for digital-TV i Sverige

MediaWatch

Det var MTG og SBS, der blev vinderne, da den svenske regering uddelte nye sendetilladelser i det digitale jordbaserede sendenet, skriver Expressen. Resultatet er, at der i nær fremtid tilbydes 18 digitale kanaler i det jordbaserede net. I Danmark tales der fortsat om fire.

Allerede i uge 5 begynder TV3, Kanal5 og shoppingkanalen eTV at sende i det digitale net. Sidst i marts slutter ZTV, Viasat Sport og Tv1000 sig til, og i efteråret kommer flere til. Det betyder, at regeringen i Sverige har valgt at se bort fra reglerne om reklamer og bøjer sig for MTG og SBS' krav om at kunne sende reklamer i programmerne.

For 700.000 husstande bliver der nu mulighed for at se Tv-kanaler, der hidtil kun har været til rådighed på kabel eller parabol. Halvdelen af de svenske husstande får mulighed for at se disse kanaler, uden at være tilsluttet kabel og parabol. Digital TV i Sverige sender i dag til seks geografisk afgrænsede områder. Til næste år vil regeringen vurdere behovet for en udbygning og dennes hastighed. I 2001 ventes også en beslutning om, hvornår man stopper de analog signaler. Der gættes på en skæringsdato i år 2010.

Hvem skal sende hvornår?

De følgende kanaler sender allerede nu: SVT1, SVT2, UR, SVT24, TV4, TV8, K-World, CANAL+, CANAL +GUL, CANAL+BLÅ, lokale kanaler som NollEttan i Lindköping, Skånekanalen samt SVT:s regionale kanaler og TV4:s regionale og lokale kanaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu