DR-bestyrelse er bekymret

MediaWatch

Bestyrelsen har opfordret direktionen til at gøre sit bedste for at forbedre arbejdsklimaet, efter at de ansatte i fredags besluttede at trække sig ud af alt formelt samarbejde, deriblandt samarbejde omkring udflytning til Ørestad og langsigtet samarbejde i det hele taget.

Bestyrelsesformand Finn Aaberg (S) udtalte onsdag til Aktuelt, at man på længere sigt ikke kan leve med den opståede krise, og derfor skal der inden det næste bestyrelsesmøde - 8. februar - foreligge en redegørelse fra direktionen for forløbet hidtil og for mulighederne for et fremtidigt samarbejde med de ansatte.

Bestyrelsens næstformand, Erling Aaskov (K), siger:

Johannes Lebech (R), som er en af bestyrelsens fire nye medlemmer, er foruroliget:

Morten Uhrenholdt, der er formand for journalistgruppen i DR, hilser de nye toner fra bestyrelsen velkommen:

Selv om DR-medarbejderne har indstillet deres samarbejde med deres chefer, har de den indstilling, at de tropper op, hvis beskeden er, at der er mødepligt. Morten Uhrenholdt formulerer det på denne måde:

»Vi er ikke ude i nogen ulovlig aktion. Men jeg er spændt på, om vi får tjenstlig ordre til at være kreative. Jeg håber på, at cheferne rundt om i huset føler et medansvar, så de ikke optrapper situationen til noget uhåndterligt. Ellers kan der komme ar, som det vil tage år at få væk igen.«

DR's generaldirektør Christian S. Nissen afventer, at personalegrupperne formulerer deres utilfredshed i detaljer og konkretiserer deres ønsker.

»Samtidig vil vi i kredsen af chefer drøfte og overveje, hvad vi har gjort forkert, og hvad vi kan gøre anderledes. I det hele taget tror jeg, at begge parter i disse dage overvejer, tænker og formulerer, før vi på et tidspunkt mødes,« siger generaldirektøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu