Samtidig er det dog sandsynligt, at det problem, som har motiveret Ministeren til handling bliver endnu større, hvis reguleringen gennemføres: En trediedel af de danske børn vil sammen med den reklamefri zone opleve et mindre tilbud af programmer, mens to trediedele vil få et endnu større programudbud tilbudt men ledsaget af en endnu større eksponering af kommercielle budskaber.
Der har i den seneste tid været stor fokus på børns eksponering overfor kommercielle budskaber på tv. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen bad forskningslektor, dr. pæd. Birgitte Tufte om at fremlægge nogle af sine forskningsresultater på området. Ministeren fandt i rapporten grundlag for at fortsætte med sin plan om at fremsætte forslag til lov, der skulle forbyde reklamer før og efter børneprogrammer samt forbyde udsendelse af reklamer rettet mod børn i det hele taget.

Et eventuelt forbud vil træde i kraft fra 2001 under forudsætning af at Ministeren kan skaffe opbakning for sine synspunkter og dermed flertal i Folketinget, en opgave, der tilsyneladende ikke er lykkedes endnu, hverken indenfor regeringen eller i oppositionen.

Men vi har jo før set de politiske vinde skifte, og da lovforslaget skal diskuteres på samme tid som resten af medieforliget, der alligevel skal fornyes fra 2001, er alt muligt.

CIA MediaCentralen har nedenfor forsøgt at vurdere de mulige mediemæssige og programudbudsmæssige konsekvenser af omtalte forbud.

Børns tv-forbrug og reklameforbrug

Til sammenligning er de samme tal gældende for hele befolkningen henholdsvis 156 minutter og 9 minutter, svarende til at tv-reklameforbruget udgør knap 6% af alle danskeres tv-forbrug.

Tallene viser altså, at reklamerne i årets første otte måneder ikke udgør en større andel af børns tv-forbrug end gældende for hele befolkningen, men måske snarere en mindre del.

Dette forhold forventes ikke at blive ændret i nærmeste fremtid. TV 2 har med virkning fra 1. september skåret den maksimale længde på reklameblokke før og efter børneprogrammerne lørdag og søndag formiddag fra 5 minutter til 3 minutter, og alene dette forhold vil til vinter betyde, at reklamerne kommer til at udgøre en endnu mindre del af børnenes tv-forbrug,

Mængden af børne-tv

Som det ses er TvDanmark klart den station, der sender mest børne-tv efterfulgt af TV3, DR1 og TV 2. Tallene skal dog for at give yderligere mening sættes i forhold til stationernes samlede antal programminutter i samme periode.

DR1s børneprogrammer udgør sammenlignet med de øvrige stationer den største andel af stationens samlede antal sendeminutter.

Som det ses af begge ovenstående grafer er børne-tv et relativt stort område for alle stationer, både i volumen og relativt i forhold til resten af programfladen. Tallene siger naturligvis ikke noget om karakteren og kvaliteten af børne-tv-udbudet, men børn er tilsyneladende tilbudsmæssigt ikke en overset gruppe seere.

Kulturministerens planer om et forbud mod tv-reklamering over for børn får givet indflydelse på både mængde og fordeling af udbudet af tv-programmer for børn. For det første vil forbudet, fordi det på kort sigt vil være lokalt gældende, på denne måde lade nogle af de kommercielle tv-stationer uberørte. Dette får givetvis den konsekvens at børneprogramudbudet på disse kanaler vil stige, da der vil være mulighed for stationerne at tjene flere penge herpå. Disse stationer vil givetvis være TV3 men også TvDanmark, der er i gang med at etablere en station i England, som dermed være under samme regler som TV3.

I forvejen sender begge stationer børne-tv tidligt om morgenen indtil børnene skal i skole, d.v.s til omkring kl. 08.00, samt i weekenden fra tidlig morgen til midt på formiddagen. En mulighed, hvis ikke de to stationer skal komme i konflikt med sine hensyn til andre målgrupper, er tilsyneladende at aktivere hverdagseftermiddage til børneprogrammer. Dette har både DR1 og TV 2 i årevis praktiseret. Øvrige tidspunkter på døgnet vurderes ikke umiddelbart sandsynlige at inddrage til børneprogrammer grundet de to stationers hensyn til øvrige kommercielle målgrupper. Dette betyder, at de to stationer med f.eks. bare 1 times børne-tv på hverdages eftermiddage kan forøge udbudet med ca. 10 timer pr. uge i alt.

Man får formentlig ikke TV 2 til at indrømme det, men det er næppe sandsynligt at børneprogrammerne vil få den samme betydning i sendeplan og budgetter som hidtil, såfremt det ikke er muligt at sende reklameblokke i forbindelse med disse. Det er naturligvis kun spekulation, men i en tid, hvor TV 2s indtjening på reklamer ikke står mål det ønskede, så vil det undre, hvis det besluttes at bevare investeringerne i børneprogrammer - snarere vil de falde. De vil dog næppe forsvinde, for TV 2s public service forpligtelse pålægger stationen også at sende programmer for børn.

Et bud vil være at hverdagseftermiddagene inddrages til programmer til voksne samt at børnefladen lørdag-søndag formiddag vil blive indskrænket. Der er p.t. dog kun ét decideret børneprogram pr. hverdags eftermiddag på TV 2, så man vil nok ikke finde indskrænkningerne her. Derimod vil det ikke være overraskende, hvis TV 2 sænker sit børne-programudbud med 1 time pr. dag lørdag/søndag, svarende til i alt ca. 2 timer mindre pr. uge eller 25% af det nuværende udbud. Tilbage vil dermed være ca. 6 timers børne-tv pr. uge, svarende til ½ time pr. hverdag og knap 2 timer pr. dag i weekenden.

Det er lidet sandsynligt at DR1 vil være påvirket af det kommercielle forbud, hvorfor der nok ikke vil ske en ændring i deres programudbud overfor børn.

En for hurtig gennemregning af ovenstående vil vise, at udbudet af børne-tv kommer til at stige efter en eventuel lovændring gennemføres. TV 2 skærer 2 timer væk, mens TV3 og TvDanmark sender yderligere 10 timer pr. uge. Alt i alt 8 timers ekstra børne-tv pr. uge. Dette er dog kun korrekt for husstande, der vil kunne modtage TV3 og TvDanmark via kabel eller parabol. Og det er der stadig en del, der ikke kan. P.t. kan ca. 30% af den danske befolkning ikke modtage TV3 og dette tal vil ikke være lavere for den station, som TvDanmark etablerer i London, TvDanmark1, snarere højere på kort sigt.

I ovenstående scenarie vil således knap en trediedel af de danske børn opleve en reduktion af mængden af programmer for dem (og de programmer, der er tilbage vil for en stor dels vedkommende alene være at finde på DR1), mens ca. to trediedele af de danske børn vil opleve, at der er endnu flere børneprogrammer til dem. Samtidig vil de reklamer, som Ministeren vil ramme med forbudet, i dette større udbud have frit slag i forhold til de lokale danske regler.

Det er ikke sandsynligt at et forbud på danske stationer ikke vil betyde, at annoncørernes budgetter til reklamering overfor børn reduceres. CIA MediaCentralen vurderer at pengene i stedet kanaliseres de steder hen, hvor de kan gøre gavn for annoncørerne, d.v.s. til tv-stationer, der ikke er underlagt samme begrænsninger, samt til andre medier, såsom internet, trykte media, salgsfremmende aktiviteter i butikkerne, loyalitetsprogrammer/børneklubber, o.s.v. Dermed er det også overvejende sandsynligt at såvel TV3 og TvDanmark1 vil opleve en øget efterspørgsel overfor reklamesendetid i forbindelse med børneprogrammer (og dermed indtjening). Da de i ovenstående scenarie jo også har pladsen til det, betyder det, at mængden af reklamer som flertallet af de danske børn har adgang til gennem kabel og parabol, ikke vil falde, snarere stige.

Selvsamme annoncører har dog på den anden side også tilbudt dialogen som vejen frem, f.eks. gennem gruppen til selvregulering af tv-markedsføring overfor børn. Såfremt ovenstående fremtidsbillede holder stik, så kunne noget tyde på at denne vej er mere farbar for alle parter og dermed mere dansk.