Typer af interaktiv reklame
Den stadigt mest udbredte form for internetreklamer er statiske eller animeret bannerreklamer. Disse reklamer optræder i filformatet "gif" og optræder i forskellige afgrænsede størrelser målt i pixel. På forsiden af eksempelvis Jubii optræder typisk 2 gif-banner, med 250 pixel i bredden og 60 pixel i højden. Bannernes formål kan opdeles i to, hvor det for det første gælder, at banneret skal eksponeres (=vises) og for det andet, at der trykkes på banneret (=klik) for derefter at blive ledt over til annoncørens website.

Placeringen af bannerreklamen er naturligvis også væsentlig. Udover at det er en disciplin at finde de rette internetmedier, er det en kunst at placere annoncen i det rette content, på rette tidspunkt, brugersituation og over for den rette målgruppe. I første halvår 1999 har stort set alle fremtrædende internetmedier erhvervet sig adgang til sofistikerede annoncestyringssystemer, som netop kan styre tidspunkt, frekvens, sekvens og meget mere for visning af reklamen. Eksempelvis kan en ølproducent placere en serie af reklamer fredag eftermiddag mellem kl. 14 og 17 over for brugere, der sidder med internetbrowseren Explorer 4.0 på Novo Nordisk.

Første reklame kan vise budskabet "du har fyraften , tag hjem og hold weekend!". En time efter kan der på samme medie (eller annoncenetværk) over for den samme bruger blive vist en reklame med et andet budskab, eksempelvis "Gutterne venter på dig på den lokale" etc.. Målretningen kan sofistikeres yderligere, hvis reklamen vælges placeret på en søgemaskine i forbindelse med at brugeren søger på "weekend", "øl" eller et specifikt ølmærke. Det er således muligt at placere reklamen i relation til brugerens søgeadfærd.

Udover de placeringsmuligheder, som annoncøren eller indkøberen fastlægger, så gør internetmedierne også en ekstra indsats for at kunderne skal opleve en succes med reklameinvesteringerne. Som eksempel kan nævnes Jubii, som har erhvervet et ekstramodul til sit annoncestyringssystem, som samler historik omkring perfomance på de enkelte reklamer. Med udgangspunkt i et "fuzzy logic"-princip (matematiske systemer og avancerede algoritmer) finder systemet ud af, hvornår der er størst succes for, at en reklameeksponering resulterer i et klik.

Sammenfattende kan det siges omkring den traditionelle bannerreklame, at der stadigt holdes liv i den, blandt andet med baggrund i de nævnte særplaceringer.

Rich media bannere

Således gøres banneret mere interaktivt og funktionelt, en funktionalitet som sædvanligvis er forbeholdt virksomhedens egen website finder sin vej til banneret på de reklamebærende internetmedier. Det er nu muligt at lave spil, afspille lyd, afspille videosekvenser, opstille formularer eller have dynamiske bannere, som ændrer sig i forhold til en database eller anden form for reference. Det er sågar muligt at lade banneret læse i internetbrugerens "cookies" for derved at præsentere reklamebudskaber i relation til brugerens tidligere adfærd.

Fordelen ved disse nye bannertyper er, at annoncøren har mulighed for at gøre banneret mere målrettet og dermed mere opmærksomhedsskabende og interessant. Denne reklameform fordrer, at internetreklamen i højere grad kan anvendes til eksempelvis branding og til opfyldelse af andre kommunikative målsætninger.

Rich media bannere vil vi sandsynligvis se en del mere til på de danske website i 2. halvår 1999, men i USA har teknikken været anvendt i gennem længere tid. På www.enliven.com, kan man se eksempler på disse intelligente og interaktive bannere.

Content Provider (CP)

Disse indholdsleverandøraftaler har primært været anvendt af de erfarne internetvirksomheder som Travel-Market, Boxman, Jobshop etc., men der er også eksempler på at andre typer virksomheder tilbyder indhold til internetmedierne. Konkret er de finansielle virksomheder fremme med den form for annoncering. Som eksempel kan næsnes BRF-kredit og Bank Invest, der tilbyder sine beregningsapplikationer i redaktionelle områder som omhandler finansielle ydelser.

Sponsorater

Problematikken skal primært findes i, at resultatet af en sponsorbanner er en ultrahøj frekvens og dermed en relativt lille nettodækning i forhold til medieinvesteringen. Endvidere er de såkaldte sponsorater ikke af en karakter, som gør at de anvendes i annoncørens øvrige markedsføring. Med al respekt for de enkelte internetmedier, så kan annoncøren ikke hente meget sympati, anerkendelse, prestige etc. hos sin målgruppe ved et sponsorat, som udelukkende består af sponsering af internetmedie X. Under alle omstændigheder har de nuværende sponsorater ikke samme kaliber, som eksempelvis sponsering af et fodboldhold.

E-mail

Inden for e-mail nyhedsbreve har der også i 1999 været en udvikling, idet e-mail'en refererer til indhold på WWW, hvor der er flere kreative muligheder end i den traditionelle e-mail, som blot indholder rå tekst. SOL-mail's nyhedsbrev er et eksempel på dette. Når SOL-mail's brugere modtager et nyhedsbrev, så fungerer e-mail'en som en teaser til at linke hen til selve nyhedsbrevet. I WWW-nyhedsbrevet er der i princippet mulighed for at anvende samme teknikker som beskrevet i ovenstående, alt efter de pågældende redaktørers temperament.

De kreative udfoldelsesmuligheder på Internettet bliver stadigt flere og dermed er mulighederne for at optimere medieinvesteringerne også blevet bedre. Hver måned, uge og dag dukker nye muligheder op og CIA MediaCentralens Internet-afdeling følger opmærksomt med i hvad der sker på nationalt- og internationalt plan. Man kan dog undres over, hvorfor Danmark først realiserer teknikker, flere måneder efter at en teknik er blevet kendt i eksempelvis USA - hvor de fleste innovative tiltag opstår.

Tidligere, 1-2 år siden , var en del af forklaringen, at annoncørerne ikke var modne til internetmediet eller simpelthen ikke troede på Internettet. I dag er det de færreste annoncører der har den holdning og tværtimod, så er stort set alle annoncører stærkt interesserede i at få mulighed for at kunne anvende nye former for interaktiv reklame. Udover det sparsomme udbud af professionelle webbureauer i Danmark, så ligger der også en del begrænsninger hos de større internetmedier, som til tider er tilbageholdende med at lukke op for de kreative reklamer.

Trods diverse barrierer forudser CIA MediaCentralen at de kommercielle muligheder bliver mere anvendt i den sidste halvdel af 1999 og dermed bliver internetreklamen også mere informativ nyttig for de danske internetbrugere.

Impression er en visning af en reklame, som også benævnes exposure (=eksponering)

Click er når en internetbrugere klikker på en interaktiv reklame.

Content Provider: Indholdsleverandør

Cookie er kort tekst- eller talkode, som gemmes på internetbrugerens pc.