En ny analyse fra Vilstrup Rescarch A/S dokumenterer, at problemet med tv-pirateri ikke er reduceret, selvom politikerne den 29. december 1997 indførte en lov mod fremstilling, sal og markedsføring af piratkort erhvervsmæssigt øjemed. Tværtimod er omfanget steget så meget, at det nu er halvdelen af alle parabolejere, der ser betalings-tv ved hjælp af piratkort.

Canal Digital introducerer digital-tv i september 1998. Det betyder, at tvseerne kan supplere deres tv-udbud med større og bedre programpakker, Pay Per View, hvor du kun betaler for det du ser samt Canal Digitals elektroniske programguide, der giver mulighed for at søge og udvælge programmer efter genre og interesser.

Med introduktionen af digital-tv bliver det sværere for piraterne, men desværre langt fra umuligt at bryde koderne til betalings-tv programmerne. Vi håber derfor at kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen vil tage imod vores opfordring til en dialog om tv-pirateri.

Kristian Nielsen, Adm. direktør, Canal Digital Danmark A/S

Vilstrup-analysen kan rekvireres på telefon 33 91 15 11

Kære kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen

Der har sommeren igennem været en del debat om tvpirateri - om pirateriets stigende omfang, om man burde forbyde privat brug og besiddelse af piratkort, eller om det ville være en unødvendig stramning af den nuværende lovgivning. Der er vist ingen der er i tvivl om, at vi i Canal Digital ligesom andre betalings-tv selskaber og rettighedshavere dvs. skuespillere, musikere, filmproducenter m.fl. mener at loven bør strammes, således at det bliver ulovligt at se betalings-tv gratis. Jeg vil her redegøre for hvorfor.

l dag er det lovligt og helt risikofrit at se kodet tv uden at betale, og undersøgelser viser at mere end 300.000 danskere benytter sig af denne mulighed. Den nuværende lovgivning, der forbyder fremstilling og salg, men ikke besiddelse og brug, forekommer ulogisk og på mange måder dobbeltmoralsk - man må godt snyde, man må bare ikke tjene penge på det. Samtidig er ræsonnementet inkonsekvent. Sortseeri, tapning af el eller telefon, butikstyveri og hæleri er forbudt, og det er strafbart at kopiere software hvad enten det er til eget eller andres brug.

Ophavsretten er normalt ukrænkelig og indeholder bestemmelser som regulerer privatsfæren. Men i tilfældet med tv-pirateri er det åbenbart både acceptabelt og lovligt at stjæle tv-signaler og dermed fratage skuespillere, filmproducenter, musikere og andre rettighedshavere deres royalties. Lovgivningen tillader tyveri af betalings-tv selskabernes produkter, for tv-signalerne med programmer er rent faktisk det vi lever af at sælge.

l debatten er der blevet efterlyst beviser og dokumentation for at det nuværende forbud ikke har afhjulpet problemet. Derfor har vi bedt et uafhængigt analyseinstitut om at foretage en vurdering af problemets omfang.

Foreløbig er der lavet to analyser - en før forbudet mod tv-pirateri i erhvervsmæssigt øjemed i december 1997 og en i juni 1998. Før loven blev vedtaget viste analysen, at 37% købte deres programkort hos andre end de officielle betalings-tv selskaber. l dag, godt et halvt år efter loven er trådt i kraft, er der 49% der gør det. Med andre ord er omfanget af tv-pirateri steget med 12% siden loven mod tv-pirateri trådte i kraft.

Analyserne viser samtidig, at salget af tomme programkort er steget med 16% siden december 1997. Parabolejerne har nemlig fundet en ny måde at omgå forbudet mod erhvervsmæssig fremstilling, markedsføring og salg af piratkort. Et tomt kort er et kort uden koder som tv-piraterne sælger til parabolejerne. En brugsanvisning der viser hvordan de tomme kort skal kodes findes let på f.eks. Internet. Og det er lovligt for private at kode tomme kort med koder de selv finder på Internet. Med forbudet mod tv-pirateri i erhvervsmæssigt øjemed lovliggjorde man således alle aktiviteter i forbindelse med fremstilling og brug af tv-piratkort i privat regi. Ifølge den seneste analyse opdateres piratkortene med koder fra venner, bekendte eller over Internet. Hele 99% får opdateret deres programkort andre steder end hos betalings-tv selskaberne, så loven har ikke medført et fald i omfanget af tv-pirateri - tværtimod. Med analysen fra Vilstrup Research i juni 1998 blev det dokumenteret at tvpirateri er et voksende problem. Den lovgivning vi har l dag har hverken formået at løse eller blot reducere problemet.

Betalings-tv selskaberne og andre rettighedshavere ønsker ikke særbehandling, men blot rimelige betingelser for at drive virksomhed i Danmark. Retsbevidstheden i Danmark beror normalt på, at det hverken skal være legitimt eller legalt at stjæle fra andre. Betalings-tv selskaberne har gang på gang fået at vide, at man selv må sørge for at beskytte sig mod tv-pirater, hvilket vi bruger enorme ressourcer på alene i 1997 brugte vi i Skandinavien over DKK 20 mio. på at beskytte vores produkter mod tv-pirater. Men det virker urimeligt, at virksomhederne alene må påtage sig byrden med at beskytte sig mod tyveri - uden juridisk mulighed for at retsforfølge folk, der stjæler deres produkter.

Vi håber at kulturministeren og eventuelt partiernes ansvarlige politikere vil svare på dette brev, og vi lover at stille spalteplads til rådighed i næste nummer.

Venlig hilsen

Kristian Nielsen, Adm. dir. Canal Digital Danmark A/S