Adfærd på internettet

MediaWatch

Ser man på en af de produktgrupper der har slået igennem på nettet, fremgår det af figur 1, at segmentet chefer har en interesse i dette område.

Det viser sig her, at der er en markant forskel på chefers informationssøgning og købsintention på bøger i forhold til resten af internetuniverset. Dette hænger sammen med de undersøgelser Dansk Net Analyse har lavet vedrørende hvilke personer der generelt bruger nettet til info-søgning og køb. Her har det vist sig, at det indtil videre er de mere velstillede der bruger nettet til køb, og som har intentioner om at købe ting indenfor deres præferencer.

Hvis man ser på nettet generelt er profilen på den informationssøgende internetbruger en mand, der er under 40 år gammel. Han bor øst for storebælt, har en videregående uddannelse, og en høj personlig indkomst.

Han har et højt forbrug af media, hvilket vil sige, at han læser de daglige nyheder på print og på nettet. Derudover ser han TV, og bruger tekst-TV.

Hvis man ser på dækningen for andet kvartal generelt sammenholdt med dækningen blandt segmentet chefer, er tendensen, at de chefer, som bruger nettet også bruger de tjenester fortrinsvis meget, som resten af internettet bruger. Der er selvfølgelig nogle tjenester, der af indlysende årsager er forholdsvis mere besøgt af chefer, end resten af internetbrugerne. Her tænkes specielt på Kraks.dk og Børsen Online.

Mere interessant er det at se på hvilke sites chefer ikke besøger i lige så høj grad som resten af internetbrugerne:

Det er således en stor overraskelse at et sted som berlingske online har så lav en dækning blandt en gruppe, der principelt burde være en af deres målgrupper. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at mange chefer rent faktisk læser Berlingske Tidende, og således ikke har behov for at læse nyhederne on-line.

Et sted som alt om København henvender sig ikke specielt til chefer, og derfor er det heller ikke underligt at dette site ikke har chefernes attention.

Fakta fra Sverige

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu