Radioforlig på trapperne

MediaWatch

. En politisk aftale, der sikrer Danmarks Radio en fjerde, landsdækkende radiokanal, samtidig med at der på en femte, landsdækkende kanal oprettes et samarbejde mellem et antal kommercielle radiostationer, ligger sandsynligvis klar i løbet af en uge eller to. Knasten, der forhindrer de politiske brikker i endeligt at falde på plads, er Venstres medieordfører, Jens Rohde, der har en række tekniske krav, han først skal have opfyldt, før han vil give sit endelige ja.

Forhandlingerne om den fjerde kanal har tidligere være strandet på, at de borgerlige partier ønskede, at kanalen skulle reserveres til kommercielle radiostationer, mens regeringen og SF ville give den til Danmarks Radio. Men grundlaget for den politiske uenighed smuldrede, efter at det for nylig viste sig at være teknisk muligt både at have en landsdækkende DR-kanal og et landsdækkende kommercielt radiosamarbejde på én gang. Radio 2's administrende direktør, Glenn Lau Rentius, er glad for muligheden for en femte radiokanal, men skuffet over, at der ikke har været mod nok til at lade den fjerde radiokanal bryde monopolet fuldt ud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu