MTG bejler ikke længere til SBS i Norden
MTG er ikke med i et nyt opløb om at købe tyske ProSiebenSat1s nordiske aktiviteter, SBS media.
SBS i Norden råder over et større antal tv- og radiokanaler og er angiveligt til salg for op mod 15 milliarder kr. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters ifølge Resume.se
Ifølge en kilde til nyhedsbureauet SIX News trækker MTG sig ud af processen på grund af konkurrencemæssige årsager.
I fjor forsøgte ProSiebenSat1 at sælge sin nordiske virksomhed, hvor MTG var klar købsfavorit, men afbrød processen, da budene lå for lavt.