Fælles programledelse af DR2 og DR K

DR2-kanalcheferne Michael Thouber og Adam Holm bliver overordnede kanalchefer for både DR2 og DR K, der programkoordineres som første og anden "sektion" i en avis.
Per Fanefjord Laursen

Det nye DR2 og DR K bliver reelt to koordinerede tv-kanaler med fælles programledelse fra foråret.

De to nye DR2 kanalchefer, Michael Thouber og Adam Holm, bliver de overliggende kanalchefer for begge kanaler, i samarbejde med DRKs kanalredaktør Flemming Hedegaard og med et vågent øje fra DR Medier.

“Alle DR-kanaler hænger jo sammen i den nye strategi. Når det gælder forholdet mellem DR2 og DRK, kan man beskrive DR2 som en slags første sektion med aktuelt stof, og DRK anden sektion, hvis man bruger avistermologi på tv,” siger Michael Thouber.

“Samfund, indland og udland, ligger i “første sektion”, mens kunst, kultur, historie ligger på DRK, men til forskel fra avisverden ligger al debatstof dog i første sektion - DR2,” siger Michael Thouber.

Begge vil stå stærkere
Som led i DR’s nye kanalstrategi er DR2 og DRK i en proces, hvor de deler stoffet og opgaverne mellem sig under hensyn til en fælles programstrategi for de to kanaler, der varetager hvad nogle vil kalde kerne public service stoffet.

“Koorderingen er logisk mellem de to kanaler, og de ender begge med at komme styrket ud af processen," siger Adam Holm.

DR2 i marts
Koordineringen allerede i gang. DR K fremstår nu som den primære historiekanal med historieprogrammer i den traditionelle form - herunder en grundig dækning af Anden Verdenskrig.

Det forventes, at DR2, DR3 og en ekstra Ramasjang lanceres til foråret. DR2 er efter al sandsynlighed i luften i slutningen af første kvartal 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår