Armadillo vinder Emmy

Den danske dokumentarfilm "Armadillo" blev i nat belønnet med en Emmy-pris for bedste klipning.
Thomas Bo Christensen

Da der i nat blev uddelt Emmy-priser i New York, blev det til en sejr for den danske dokumentarfilm ”Armadillo”. Det er klipperen Per K. Kirkegaard, som har vundet prisen for "Bedste klipning" af en dokumentar.

”Jeg blev meget overrasket, da de sagde mit navn. Jeg kan stort set ikke huske noget som helst af min tur op til scenen. Det var helt uvirkeligt, fortæller den danske filmklipper,” siger han til Ekstra Bladet.

Filmen handler om krigen i Afghanistan, og den var også nomineret i kategorierne "Bedste dokumentar", "Bedste fotografering" og i kategorien "Enestående dækning af en løbende nyhedshistorie".

Armadillo har allerede høstet flere danske og internationale priser.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu