Frands M: Støtte-danmark er ulovlig
En unik situaion i et EU land, og for en stor del helt ulovlig, sagde professor Frands Mortensen fra Aarhus Universitetet, da han åbnede BFE's mediekonference forleden.
Den danske medieverden er et støttemarked. Staten sidder på 70 procent af mediemarkedet, giver store tilskud til aviser, film og tv - og ejer 13½ tv-kanal.
En unik situaion i et EU land, og for en stor del helt ulovlig, sagde professor Frands Mortensen fra Aarhus Universitetet, da han åbnede BFE's mediekonference forleden.
"Næsten hele mediebranchen er på støtten", sagde Frands Mortensen og tilføjer, at det hele forgår i lukkede kasser, der er 20 år gamle.
Med støtte mener han den direkte støtte til DR, TV2-regionerne, Radio 24Syv, Public Servicepuljen til kommercielle kanaler, distributionsstøtte til dagbladene og filmstøtte til filmproduktionsselskaber.
Hertil kommer den inddirekte statsstøtte i form af Public Service-puljen til "uafhængige" producenter, udlicitering fra DR og TV 2, licens til Det Danske Filminstitut og filmstøtteordningerne.
Inddirekte støtte til TV2 via regionernes licens, hvor TV 2 får gratis sendetid for 400 millioner kroner - og desuden en indtægt på reklamesalg til regionalblokkene på 150-200 millioner kroner om året.
Endelig får dagspressen momsfritagelse.
Ulovlige ifølge EU
Fælles for en lang række støtteordninger er ifølge Frands Mortensen, at de er ulovlige i forhold til EU-reglerne. Han peger på licensmidler til Det Danske Filminstitut, dagbladsnævnet, licens til TV2-regionerne siden 2003, samt støtte til film fra DR og TV2 siden 2003.
Frands Mortensen mindede også om, at TV2 siden 1986 har været en ulovlig konstruktion: ordningen blev ikke notificeret hos EU-Kommisionen; dvs. Danmark skulle have forhåndsadviseret EU om TV 2-modellens blandingsøkonomi.
Frands Mortensen fremhæver også, at Danmark også markerer
sig i EU-statistikken ved at have ni retssager, hvor af seks er afsluttet, om ulovlig statsstøtte ved EU-domstolen. Og SBS og Viasat har anlagt to erstatningsager mod TV 2 i Danmark, ligesom Viasat har anlagt en statsstøttesag i Danmark mod TV2.