Efterkritikken dene uge er skrevet af Mark Ørsten, lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.

Det var S og SF selv, der først satte betalingsringen på dagsordenen tilbage i 2009. Siden mistede de to regeringspartier totalt kontrollen over den dagsordensættende debat om ringen, og nu - efter måneders massiv mediedækning og politisk kaos - er ringen afgået ved døden. En status over mediedækningen af ringens sidste dage viser, hvor massiv mediernes dagsordensættende magt kan være, når alle medier fokuserer på samme emne. Men også hvordan dette fælles fokus er med til at skubbe andre emner ud af dagsordenen.

Negativ dækning
I den lange debat om betalingsringen har medierne selv været under kritik, nemlig for at levere en for negativ dækning af ringen. I dagene op til betalingsringens død blev ringen dog sat på dagsordenen på mange forskellige måder.

For det første blev der gjort plads til, at læserne kunne komme til orde. Dette skete både i form af artikler med læserkommentarer som i B.T. d. 18. februar og i form af læserbreve, hvor betalingsringen også var et hyppigt emne. Politiken kunne således i weekenden konstatere, at ringen havde været topscorer på debatsiderne med 27 indlæg. Dermed havde debatten om ringen slået debatten om både robotstøvsugere og Tobinskat.

Netaviserne på banen
For det andet blev nyhedsgenren suppleret med reportager, hvor læseren fx kunne komme med journalisten på tur rundt i betalingsringens grænseland (Politiken, den 18.02 februar). For det tredje blev der gjort brug af illustrativ grafik som i Ekstra Bladet, hvor der søndag den 19. februar på et dobbeltopslag sammenlignes mellem danske og svenske udgifter til betalingsring og biler m.m.

Mandag stjæler netaviserne og TV 2 News dagsordenen fra papiraviserne, da en anonym kilde kan fortælle, at SF overvejer at forlade regeringen, og andre anonyme kilder kan fortælle om et krisemøde i regeringen. Tirsdag handler næsten alle overskrifter og nyhedsindslag om krisemødet, onsdag holder medierne dommedag over både betalingsring og regering, og i går var det tid til gravøl og perspektiver på fremtiden.

Politisk konflikt
Det massive fokus på betalingsringen har imidlertid visse omkostninger. Medierne fokuserer på den politiske konflikt omkring ringen, og derved forsvinder ikke mindst fokus på de trængsels- og miljøproblemer, som ringen også var tiltænkt at skulle gøre noget ved. Enkelte artikler fokuserer på dette, for eksempel bringer både Berlingske og Jyllands-Posten artikler som fremhæver, at trafikforskere stadig mener, at der er store trafikale problemstillinger omkring Købehavn, der påkalder sig en politisk løsning.

For det andet er det massive fokus på betalingsringen med til at holde andre emner ude fra dagsordenen eller give dem mindre opmærksomhed. Der bliver således ikke meget plads på dagsordenen til emner som den fortsatte usikkerhed omkring græsk økonomi, til en række rapporter om stigende ungdomsarbejdsløshed i Danmark såvel som i resten af verden, eller til sagen om kopitraktaten Acta, hvor der ellers er rejst fundamentale spørgsmål omkring både informationsfriheden og Danmarks rolle i kampen for åbenhed omkring traktaten.

Fis af, betalingsring
Endelig giver den massive dækning af betalingsringen også plads til en af ugens mere kuriøse indslag, idet Ekstra Bladet tirsdag d. 21. februar lader dagens side 9-pige kommentere ringen. Hun udtaler blandt andet: ”De kan godt fise af med den betalingsring.”

Det gjorde de så.