MTG skuffer i fjerde kvartal

MTG skuffer markedet med et dårligere kvartalsresultat end ventet på minus 2.519 mio. svenske kr.
Per Fanefjord Laursen

Mediekoncernen MTG’s har i dag afleveret regnskaber for fjerde kvartal og hele 2011.

Kvartalsregnskabet skabte rynkede pander i markedet med et skuffende resultat i det netop overståede kvartal.

MTG indrapporterede et resultat før skat på minus på 2.519 mio. svenske kr. i fjerde kvartal 2011, skriver di.dk.

Analytikerne havde forventet et resultat før skat på ‘kun’ minus 2.498 mio., ifølge analysetjenesten SME Direkts beregninger før regnskabets offentliggørelse.

MTG’s salg steg dog til 3.711 mio. svenske kroner i fjerde kvartal - hvilket stort set var på niveau med prognosen fra SME Direkt.

MTG's fjerde kvartal var, som tidligere omtalt på Mediawatch, påvirket negativt af enkeltstående udgifter i form af nedskrivninger af MTG’s bulgarske broadcast-aktiviteter på 3,2 mia., skriver di.se.

MTG's B-aktie er faldet knap 2 procent efter regnskabets offentliggørelse ifølge di.se.


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu