Fem år har det taget JP/Politikens Hus at bygge egenkapitalen op igen, efter islændingene i 2006 begyndte at smide Nyhedsavisen ind ad danske brevsprækker, og huset meldte sig ind i en gratisaviskrig, der gjorde dybt indhug i kapitalbeholdningen.

Sidste år lykkedes det at udbedre krigsskaderne, og egenkapitalen nåede 1,059 mia. kr. i regnskabet - 100 mio. kr. mere end da pengetanken sidst var på sit højeste i 2006 - siden koncerndannelsen i 2003. Og selvom annoncemarkedet stadig er trægt, betyder det luft til at også at tænke i ekspansion frem for konsolidering.

”Vi er en velpolstret virksomhed og så store nu, at vi har det giver os mulighed for at gøre lønsomme opkøb, hvis muligheden byder sig, som det var tilfældet med Budstikken. Vi har et godt udgangspunkt for at vokse i kraft af de senere års konsolidering,” siger Lars Munch, der medgiver, at opkøbsmulighederne i Danmark er begrænsede.

Se mod andre markeder
Markedet er lille og markedsandelene i vid udstrækning ”fordelt”. På
ugeavismarkedet har Politikens Lokalaviser af samme grund udvidet til Sverige, og fremover kan der blive kigget mere ud over landets grænser fra hovedsædet på Rådhuspladsen.

”JP/Politikens Hus har ikke en international strategi. Men det er rigtigt, at mulighederne for at vokse i Danmark er begrænsede, og at det vil være naturligt at se mod andre markeder, som vi har gjort med Politikens Lokalaviser. Men vi har ikke travlt, og vi er ikke i panik for at vokse,” siger Lars Munch, der ser Bonnier
som et forbillede blandt de skandinaviske mediekoncerner.

"Bonnier er en international imponerede medievirksomhed i dag, men det er noget, de har bygget op over mange år skridt for skridt," siger Lars Munch.

Gammeldags grænser
Når JP/Politikens Hus kan blive tvunget til at kigge ud over landets grænser skyldes det også, at der er grænser for, hvor meget mere koncernen kan fylde i mediemarkedet, uden konkurrencemyndighederne begynder at rynke brynene. Men de?nitionen af det danske mediemarked og markedskoncentrationen her er ude af trit med virkeligheden og bør ændres, hvis man vil bevare et publicistisk danskejet landskab ifølge Lars Munch.

"Jeg mener, at man er nødt til at modernisere den måde, markedet de?neres på i dag og give plads til, at mediekoncerner kan vokse. Vores konkurrenter i dag er ikke primært andre danske medier, det er Google, Facebook, Youtube. Jeg er overbevist om, at hvis man vil sikre uafhængige danske medier og en mangfoldighed af danske medier, så er man nødt til at opdatere de?nitionen inden for nogle år," siger Lars Munch.

Andre mediehuse har valgt at udbygge med forretningsgrene som e-commerce, og I har allerede Politiken Plus - hvilke tanker gør I jer om at udvide med andre grene?

"Politiken Plus er en vigtig del af Politikens forretning, og vi er glade for den ligesom vi er for andre sideforretninger, men det er og bliver sideforretninger. Vores fokus skal altid være på at skabe det bedst mulige indhold. Vi er publicister," siger Lars Munch.

"Vi skal investere i vores kerneforretning og samtidig udvide på det digitale, som vi også har gjort med FinansWatch og Medwatch, der netop er lanceret."

Vil der komme ?ere Watch-sites til i 2012?

”Det kan man ikke afvise,” siger Lars Munch, der ikke vil uddybe det svar nærmere.

Mange kommentarer  - ud over det, der emmer af standard-dril og også er svaret i dagens udgave af Børsen: "Vi køber helst lønsomme virksomheder" - er der heller ikke at hente til spekulationerne om JP/Politikens Hus ønske om et helt eller delvist køb af Berlingske Media som en genvej til at blive det danske svar på publicisistiske sværvægtere som Bonnier, Sanoma eller Schibsted. Siden sommeren 2011 har Berlingske Media-ejeren Mecom i konsolideringen navn solgt to medieforretninger fra og gødet jorden for spekulationer om et muligt frasalg af Berlingske Media – og lige så mange om JP/Politikens Hus mulighed for og interesse i at købe konkurrenten i Pilestræde.

Mediestøtten tur/retur
Det skabte også en del verbal turbulens, da Lars Munch for nogen tid siden i Politiken blev citeret for, at koncernen kunne klare sig uden den distributionsstøtte, der nu står til at blive lagt om til en produktionsstøtte – og øge JP/Politikens Hus andel med fem mio. kr. årligt.

I kommer ud med et rigtig godt regnskab igen i 2011 - er det fair, at I også skal have ?ere støttemillioner?

"Jeg blev sidste år spurgt, om vi ville kunne leve uden mediestøtte, og jeg svarede, at når vi har et trecifret millionoverskud og får cirka 40 mio. kr. i mediestøtte årligt, så kan vi godt klare os uden mediestøtte. Det kom der en del polemik ud af, som jeg ikke ønsker at åbne igen. Visse medier kan ikke klare sig uden støtte, og hvis de har en demokratisk funktion skal de naturligvis støttes. Men man kan vel godt i al stilfærdighed og helt principielt spørge, om medier, der kan leve uden støtte, i al evighed skal have den," siger Lars Munch.