Plummer: Ny høring ændrer ikke mediestøtte

Ny høring om mediestøtten vil ikke ændre på, at DR og dagbladene er vindere i mediestøttespillet, ifølge en analyse fra Kenneth Plummer i fagbladet Journalisten.
MediaWatch

DR og dagbladene "var helt tydeligt lykkedes med at få igennem, at licensen og momsfritagelsen, ifølge udvalgets anbefalinger bør fortsætte uændret", skriver Kenneth Plummer, DR’s tidligere generaldirektør i en analyse af Dyremose-udvalgets rapport om reform af mediestøtten i fagbladet Journalisten.

“Surprise, surprise... Den store taber blev gratisaviserne - hvilket vil sige Metroxpress, som jo meget bekvemt for alle andre ikke var repræsenteret i udvalget - på trods af at de udgiver nationens mest læste avis,” skriver Kenneth Plummer, som noterer sig, at magasinerne derimod fik åbnet en “kattelem” til fremtidig støtte.

Alt det kan den nye høring, som ny kulturminister Uffe Elbæk (R) har bebudet i prinippet ændre på, og aktørerne vil gøre, hvad de kan for at vinde mere “støtteterræn” eller i DR’s og dagbladenes tilfælde fastholde de stærke positioner, de har fået i Dyremose-udvalgets anbefalinger. Det vil en høring da heller ikke ændre på, mener Kenneth Plummer, som skriver:

“Ministeren vil lytte interesseret til alle parter - og når støvet har lagt sig, og embedsmændene i ministeret (efter hårdt pres fra dagbladene og DR) har haft deres minister under behandling, vil det meste være som i udvalgets oprindelige rapport”.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu