1,5 mio. så 'Den som dræber'

Med 1,5 mio. seere i går aftes matcher TV 2's nye prestige-krimidrama det seerniveau, som må forventes.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's nye krimiserie 'Den som dræber' fik en nydelig modtagelse hos seerne ved premieren i går aftes.

Der var 1.477.000 danskere, der fandt frem til første afsnit.

Det seerniveau er det højeste til en dansk fiktionsserie på TV 2 siden premieren i december 2008 på familiejulekalenderen 'Mikkel og Guldkortet' og siden første sæson af politiserien 'Anna Pihl' i foråret 2006.

I den høje ende
Dagens anmeldelser er mildt sagt blandede, men MEC’ Broadcast Researcher Michael Jensen konstaterer, at tallet er tilfredsstillende - alt taget i betragtning

“Der har været store forventninger til krimiserien, men at få knap halvanden million seere er ganske flot - for TV 2 i DR1's dramatimeslot. Kun håndbold fra EM og VM, afgørende fodboldlandskampe samt afgørende afsnit af Vild med dans har de seneste år formået at give TV 2 så høje seertal.” siger han og peger på, at niveuet ikke er meget under det, som DR1s Forbrydelsen I og II ligger på.

TV 2's programdirektør, Palle Strøm, er ikke overraskende pavestolt.

“Med 'Den som dræber' er TV 2 inde i superligaen af danske krimier. Det er samtidig den foreløbige kulmination på en bevidst strategi om at rykke TV 2 en klasse op på fiktionsområdet.”

DR1 havde overdraget det attraktive søndags-timeslot til TV 2, men sendte dog alligvel kvalitetsfiktion kl 20.00.

DRs nye 'Downtown Abby' serie havde premiere, uden dog udgøre væsenlig konkurrent til TV 2s krimi. Den nye britiske serie blev set af 572.000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu