Der er stadig plads til 'Angstavisen' fra Angstforeningen og 'Cøliakinyt' fra foreningen af glutenintolerante, men alt i alt er antallet af foreningsblade på seks år faldet fra 1248 til 821 blade, svarende til 34 procent.

Det bekymrer direktør for Danske Specialmedier Christian Kierkegaard, som er med til at fordele Bladpuljens midler på 47,6 mio. kr. i 2011, hvis finansloven vedtages. Han regner med, at tendensen fortsætter.

"Jeg tror ikke, at vi har set de sidste lukninger, især ikke når det gælder de små blade med oplag under 3000 (hvor portoen er dyrere, red.)," siger Christian Kierkegaard og tilføjer:

"Det er beklageligt, for formålet med Bladpuljen er at sikre en stor bredde af foreningsblade, som holder foreningsdanmark sammen. Der er især sket en reduktion inden for idrætsverdenen og de små tidsskrifter, hvor mange blade er lukket."

Portostøtte sløjfet
Bladdøden hænger sammen med, at portostøtten til Post Danmark på 188 mio. kr. årligt blev sløjfet i 2004. Støtten sikrede, at Post Danmark holdt prisen for at omdele bladene nede. Da bladene typisk laves af frivillige, er udgifterne til tryk og distribution de største udgiftsposter.

"Den væsentligste årsag til, at en række blade er lukket, er, at nok gives der distributionsstøtte, men den dækker langt fra de udgifter, bladene har i forhold til de portoudgifter, de har fået, fordi Post Danmark har hævet priserne, siden de selv har kunnet fastsætte dem," siger Christian Kierkegaard.

Liberalisering gør ingen forskel
Det var ellers meningen, at en liberalisering af postmarkedet skulle øge konkurrencen mellem forskellige distributører af post, så portoen ville falde. Men de selskaber, der hidtil har forsøgt sig på det danske marked, har trukket følehornene til sig.  

Lberaliseringen træder dog først i kraft i 2011, men Christian Kierkegaard tvivler på, at internationale distributører vil kæmpe for at komme ind på det danske marked.

"Det er jeg ikke sikker på, nogle såsom Citymail har investeret mange penge i at prøve at komme ind på markedet, så andre store aktører vil nok ikke forsøge igen, og dermed bliver portopriserne ikke reduceret."

Hvis det er så dyrt at få sit trykte blad distribueret, kan foreningerne så ikke lægge om til digitale nyhedsbreve?

"Nogle er gået fra at være et trykt medie til digital kommunikation og har derfor mistet støtten. Men det kommer an på, hvilken modtagergruppe man har. For mange er det at have et trykt blad et vigtigt kommunikationsmiddel til medlemmerne. Og når antallet af blade er reduceret med en tredjedel på seks år, er det en uheldig udvikling," siger Christian Kierkegaard.

Christian Kierkegaard sidder med som Specialmediernes repræsentant i kulturministrens mediestøtteudvalg, der frem til oktober næste år skal konkretisere, hvordan mediestøtten eventuelt kan justeres. Her vil han arbejde for, at mangfoldigheden af foreningsblade og tidsskrifter kan sikres ved eksempelvis at tilføre Bladpuljen flere penge.