Politikere forstår Plummers beslutning

Politikerne forstår godt, at Kenneth Plummer har valgt at trække sig fra DR-topposten.
Per Fanefjord Laursen

De foreløbige politiske reaktioner på Kenneth Plummers afgang som generaldirektør er almindelig forståelse.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen tager til efterretning, at Plummer træder tilbage set i lyset af sagens udvikling.

“Jeg kan godt forstå, at han tager den konsekvens af det, i forhold til de flere forskellige, ret alvorlige elementer, der er i denne sag,” siger Mogens Jensen til DR Update.

“Jeg har fuld forståelse for, at han vælger den beslutning, det har været et par ret problematiske døgn for Kennenth Plummer,” siger Dansk Folkepartis Karin Nødgaard.

Enhedslistens Per Clausen er tilfreds med fratrædelsen, men inddrager også den minister, der havde stor indflydelse på valget af Plummer i 2005.

“Det var den eneste kloge beslutning, han kunne træffe" siger han og tilføjer: 

"Når det nu er kommet frem, at det var Brian Mikkelsen, der var stærkt involveret i at få ham ansat, undrer det mig ikke, at han ikke kunne leve op til en standard, man kan forlange af en mand i den stilling,” siger Per Clausen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu