DRåben og DR Nyt slås sammen

Sparerunden i DR betyder, at de to interne DR-medier bliver til ét.

Som en del af den spareplan, DR netop har rullet ud, fusioneres de to  interne medier DRåben og DR Nyt, skriver journalisten.dk.

DRåben er kort sagt DR's uafhængige nyhedsbrev for medarbejderne, mens DR Nyt er forankret i ledelsen, og rygterne om, at DRåben har været en torn i øjet på ledelsen trives. Ifølge generaldirektør Kenneth Plummer har det dog intet på sig.

"DRåben har aldrig været ubekvem - og jeg mener, at der ligger et tydeligt signal i, at jeg har bedt om, at DRåbens baggrunds-følgegruppe er med til at udarbejde et oplæg til de kommende redaktionelle retningslinjer, og at jeg har bedt DRåbens redaktør om at stå i spidsen for det nye medie," siger generaldirektøren i en artikel på DR's inttranet.

Redaktør på DRåben, Bent Ketil Christensen, der altså skal stå i spidsen for det nye tiltag, siger, at det bliver en interessant udfordring at fusionere de to medier.

"Jeg tror på topledelsen, når den siger, at den frie debat og opsøgende, kritiske journalistisk skal fortsætte med mig i spidsen. Det bliver en interessant balancegang at slå de to medier sammen."

- LR


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu