Det smalle forlig har gjort mange af regeringens mærkesager mulige. Det gælder bl.a. en ny radiokanal, flere penge til Public Service Puljen og TV 2-regionerne samt udlægning af flere DR-produktioner til private producenter. Men de store visioner springer ikke i øjnene, lyder kritikken fra en række profiler i mediebranchen, som MediaWatch har talt med, der også kritiserer "DR-mobning", detailstyring og manglen på initiativer, der grundlæggende giver kommercielle medier muligheder for vækst.

Jens Rohde, europaparlamentariker for Venstre:
"Jeg er ked af at måtte sige det, men medieforliget gør hverken Danmark rigere kulturelt eller i form af pluralisme på mediemarkedet. Hvis man laver en ekstra privat kanal på radiosiden med nyheder og en bred musikprofil, så laver man en kanal som tager share fra de kommercielle radioer. Det kunne man leve med, hvis der ikke var minimumsgrænse på Koda/Gramex-afgifterne, men de afgifter skal stadig betales."

"Hvis man vil gøre noget for den kommercielle radiobranche, skal man fjerne den minimumsbetaling, det er stort set det eneste, man kan gøre. I øvrigt kan man ikke sige, at den nye radiokanal får en privat udbyder, når det er staten, der finanseierer den, og når indholdet bliver defineret politisk."

"Rent kulturelt gør man heller ikke Danmark rigere af, at der vil blive spillet mindre klassisk musik, det vil forsvinde fra dagtimerne, selvom det er en kerne public service-opgave."

Mette Bock, tidligere direktør for programproduktion i DR:
"Det mest bemærkelsesværdige ved medieforliget er, at det ser bagud - ikke fremad. Det ældste medie, radio, har fyldt hele debatten, mens de nye medier, der i den grad er ved at revolutionere mediemarkedet og dermed demokratiets grundvilkår, endnu engang overses. Det er også bemærkelsesværdigt, at det fortsat primært er distributionskanalen og ikke indholdet, der er afgørende for støtte. Tanken om at få flere ind på radiomarkedet er fin, men det vil berøre danskerne helt utroligt negativt, at det bliver på bekostning af DRs fire velfungerende kanaler, som danskerne stortrives med i dag."

Tøger Seidenfaden, ansv. chefredaktør Politiken:
"Det et først og fremmest dybt beklageligt og problematisk, at der for første gang ikke er fundet en bred politisk løsning. Jeg forstår godt Michael Christiansens bekymring for et DR, der er centrum i en politisk polarisering. Dertil kommer, at den eneste røde tråd, der er til at få øje på i VKO's mediepolitik, er en modvilje mod DR, hvis oprindelse fortoner sig i en 30 år gammel DR-virkelighed ("røde lejesvende" etc). I det aktuelle forlig bedst illustreret af, at konceptet for den nye licensfinansierede radiokanal undervejs går fra P1 til P3. Hvad vil man, andet end at genere DR?"

Lisbeth Knudsen, koncernchef for Berlingske Media:
"Forliget som helhed giver nye muligheder for det private marked, først og fremmest ved at den nye radiokanal kommer i udbud. Derudover er det vældig godt, at der kommer markedstest og ikke alene værditest af DR's tjenester, så det skal vurderes om det private marked kan levere noget tilsvarende. Mere af DR's tv-produktion skal lægges ud, det tegner også godt som en styrkelse af de private producenter. I forliget står der, at DR's stramme public service-bånd skal løftes, men samtidig bliver der opstillet mange krav til, hvad DR skal sende mere af, såsom EU, kunst og kultur samt en masse andre detaljer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at binde DR politisk på den måde, det skal overlades til bestyrelsen og direktionen om der drives en rigtig programpolitk. Er man ikke enig i, hvad de beslutter, må man skifte dem ud. Samme bekymring gælder den nye kanal, hvor der skal være udvalg, som skal afgøre, hvordan den skal strikkes sammen. Det burde man lade til de professionelle medieudbydere. Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det er også er en priskonkurrence, er det vanskeligt at læse ud af teksten (aftaleteksten nævner, at 'skønhedskonkurrencen' om hvem der er bedst til at drive kanalen også har et priselement, red.)."

Vagn Petersen, adm. direktør TV 2 Øst:
"I kølvandet på medieforliget er der efterladt et billede af, at TV 2-regionerne er blevet forgyldt med både mere sendetid og ekstra 100 mio. i licens. Dette billede trænger til at blive nuanceret. Det er særdeles glædeligt, at TV 2-regionerne får del i den sendetid på MUX 1, der bliver ledig, når TV 2 Danmark bliver betalingskanal. Det er med til at sikre vores fremtidige udviklingsmuligheder. Men det er skidt, at forligspartierne ikke har ønsket at sikre Tv2-regioerne en fornuftig finansiering af sendetiden. De otte regioner får årligt tilsammen 25 mio. –eller godt 3 mio. pr. region – til at løfte opgaven. Det står i skærende kontrast til de 100 mio. kr. årligt, der skydes i den nye radiokanal. Reelt får TV 2-regionerne færre penge til indholdsproduktionen, og det havde klædt forligspartierne at bemærke dette, da de nochelant smækkede de 100 mio. på bordet. Hvordan ser det regnestykke ud?

I den gældende medieaftale har alle regioner – bortset fra Bornholm – fået kr. 6 mio. til at udvikle og drive den nye sendetid i perioden 1. november 2009 til 31. december 2010 – altså 14 måneder. Dette beløb skæres nu ned til kr. 1,5 mio. årligt, og selv om vi lægger de godt 3 mio. vi får ekstra i 2011, så lander vi på i alt 4,6 mio. kr. til at producere op til tre timers regionalt fjernsyn dagligt. Helt reelt får vi færre penge til at producere for. Det siger selv, at det bliver en både hård og vanskelig opgave, og den bliver ikke lettere af, at vi ikke bliver kompenseret for ekstraudgiften som tekstning af vores 19.30-nyheder"

Christian Peytz, formand for FDIM i en pressemeddelelse:
"Vi forstår ikke hvordan man kan indgå et medieforlig uden at forholde sig til internettet. At internettet end ikke er omtalt er svært at forstå i betragtning af hvor meget internettet fylder i danskernes hverdag. Politikerne har endnu ikke forholdt sig til den seneste tids udvikling, hvor danske medier udfordres af store, udenlandske hjemmesider og hvor annoncekronerne fortsætter med at flytte ud af landet."