Det var DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen, der lancerede begrebet 'ny-klassisk public service' som en betegnelse for den kurstilpasning, som DR tager i 2011 efter det store ledelsesskifte i november/december.
 
Mediemarkedet og andre interessenter har siden november spekuleret på, hvad det indebærer. Skal DR ligne SVT eller er det rent spin?
 
Foreløbig kommer den korteste, klareste definition på DR's nye kurs fra den nytiltrådte mediedirektør Mikael Kamber, der ikke selv ynder at bruge betegnelsen 'nyklassisk public service'. Han kalder det kort og godt "public service":
 
"DR skal gøre dét, der er væsentligt, relevant for de mange,” siger han.
  
Hvad er det for en medieaktør, som markedet så møder i 2011, når de fire nye indholdsdirektører har sat deres præg og anlagt en ny-klassisk public service linje på tv, radio og web?
  
"Man møder et DR, der både er bomstærkt på det brede og når ud til alle, og er lige så stærk på det smalle stof i alle genrer. Der skal være høj kvalitet i alle genrer. "  
  
Hvordan skal du og kollegaer løse det set med de mediestrategiske øjne?
 
"Vi kigger på, om vi har de rette kanaler, og hvad de skal. På tv har vi lige fået fire nye kanaler, således at vi kan være meget smalle og brede i primetime. Lige fra bred underholding på DR1 til opera på DR K.  På radio er situationen en helt anden. Vi vil fremover udbyde langt færre kanaler, men til gengæld bedre radiostationer. Tiden er løbet fra, at DR skal være bølgebryder på digital radio. Opgaven er at formidle dansk kvalitetsindhold. På tegnebrættet er en større forandring med færre DAB-radioer, der leverer et kerne public service-indhold, herunder den modne P5, en børne- og ungdomsradio, kulturkanal og en rytmisk musik-kanal.” 
 
Skal DR fylde mere i mediebilledet fremover - også konkret målt på share for radio og tv. Harmonerer det med den nye linje, at DR i dag forstærker sin tilstedeværelse?
 
"Dækning er det vigtigste for DR, at vi når ud til mange. Det er ikke vigtigt, at TV 2 har en højere share end DR1, men det er vigtigt at mange enkeltprogrammer på DR1 når rigtig mange seere - til eksempel et format som X Factor. 70 procent af de tv-programmer, der når ud til mere end 1½ million danskere, bliver sendt på DR1. Og det er vigtigt for os, at DR1 har denne samlende kraft. Totalt på tv er vi steget til en share på omkring 35 procent efter lanceringen af de nye kanaler. Det glæder os, og jeg udelukker ikke, at vi kan vokse lidt mere, men vi kan også godt være mindre. 35 procent er et passende niveau for hele DR TV.

På radio jubler vi ikke over en situation, hvor den kommercielle sektor på grund af flere omstændigheder er svag, og DR er unaturlig stærk.” 
 
Hvordan skal vi forvente at se tegn på den nye public service linje på indholdssiden. Hvor vil mediemarkedet kunne mærke en forskel?
  
"Langt fra alle programbrikkerne er lagt endnu, men jeg kan give indikationer. Et vigtigt punkt er mere stof fra hele Danmark og fra hele verden. De to målsætninger gælder alle flader, men ikke mindst de brede kanaler - også DR1. Vi opruster med udstyr, f.eks. flere sendevogne, ude i vore distrikter, så vi får flere billeder fra andre dele af landet. Vi skal vise, at vi er der for alle danskere.

Der skal også mere globalisering ind i DR1s primetime, for det er vigtigt stof. Vi har kun én korrespondent i nøglelandet Kina. Det er for lidt til at dække hele Sydøstasiastiske område. Mere stof fra udlandet i Tv-avisen og i række primetime-programmer, som vi ikke kender titlerne på nu.  Det er et signifikant redaktionelt skifte for DR1, og det rammer ind i kernen i DR’s nye linje, nemlig at gøre det, der er væsentligt, relevant for de mange.”
 
Det interesserer i høj grad omgivelserne, om DR1 bliver en tak smallere i sit udbud og i sin redaktionelle udvælgelse. Knap så bred og folkelig?
 
”Næppe smallere, men anderledes. Udover flere sendetimer til det globale og mere fra hele Danmark, er der konkrete planer om fokus på den tidlige aften på DR1, hvor vi oplever hård konkurrence fra os selv, via DR Ramasjang. En af de synlige forandringer på DR1 bliver en markant udvikling af den tidlige aftenflade. Rammen for fladen vil være den samme, men med andet indhold, som jeg endnu ikke kan give flere detaljer på."
 
I DR’s mediepolitiske udspil hørte vi en regulær nyhed: DR vil åbne sig og være en samarbejdspartner, snarere end en konkurrent til markedet. Hvad er planerne i år og 2011?
  
"DR skal ikke se de private udbydere som konkurrenter, men som potentielle partnere. Vi vil gerne indgå alliancer med andre i stil med dem, vi allerede har på kulturområdet. Vi har netop indgået en aftale med Det Kongelige teaters Opera. Vi har også sagt, at DR gerne vil give andre mulighed for at distribuere vort indhold. Planerne om at vise DR Update i toge er del af de tanker. Tankerne er på et tidligt stadie. Initiativerne vil blive testet allerede i 2010 under hensyn til rettighedsforhold - og vi at indfører vores egen interne markedstest af, om det giver public service mening at lade vort indhold komme ud hos andre. Et rent kommercielt formål er problematisk, hvis vi risikerer at skade nogle private aktører, mens vi hjælper andre. Men hvis DR's billeder og lyd kommer bredere ud, ved at andre låner det, giver det god mening."
 
Et varmt emne har været DR’s online tilstedeværelse, hvor det frygtes at DR med sine muskler vil engagere sig i stof, som man burde overlade til andre?
 
”DR har en række kerneydelser, som vi tilbyder online i forlængelse af tv og radio udbuddet. Men vi skal ikke alt på nettet, og vi har indledt en vurdering af, hvordan vi afstikker rammerne for det, vi ikke skal. Nærmere kan jeg ikke komme det lige nu.”