DR anker Riget-dom

DR har anket dommen, der fredag eftermiddag faldt i Københavns Byret i en injuriesag anlagt af Rigshospitalet mod DR og dokumentaren 'Når lægen ved bedst'.

Dokumentarchef Steen Jensen fra DR Dokumentar mener, at fredagens dom er forkert og bygger på en forkert udlægning af kritikken og dokumentationen i DR dokumentaren ’Når lægen ved bedst’, som injuriesagen drejer sig om.

”Derfor anker vi dommen til Landsretten for at få en ny vurdering af sagen. Sagen er vigtig, fordi den også handler om pressens mulighed for at se kritisk på behandlingen på landets største hospital og på patienternes ret til at blive ordentligt oplyst,” siger Steen Jensen i en pressemeddelelse.

’Når lægen ved bedst’ der blev sendt den 24. september 2008. I fredags blev DR's generaldirektør, dokumentarchef og en programtilrettelægger idømt 10 dagbøder á 1000 kroner samt at betale sagens omkostninger på 62.000 kroner.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu