Knudsen: Nødvendig omlægning af DR

Berlingske chefredaktør, der selv har en fortid som nyhedsdirektør i DR, kipper med flaget for Michael Christiansen.
MediaWatch

DR har en årelang tradition for usunde interne magtkampe og selvom den nye struktur ikke vil forhindre, at det fortsætter, er der alligevel grund til at kippe med flaget for bestyrelsesformand Michael Christiansen, mener Berlingske Tindendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen.

Hun ser omlægningen som et signal om at DR vil lægge sig i selen for at opfylde de politiske krav om større kvalitet og kalder det i sin søndagsklumme for en genoplivning af "det klassiske DR med oplysningsforpligtelse, dannelsesopgave og kulturformidling."

Og en genoplivning er ifølge Lisbeth Knudsen tiltrængt i en tid, hvor DR på mange fronter har tabt terræn blandt andet i konkurrencen med de udenlandske kanaler. Større fokus på nyhedsområdet er opså fornuftigt, mener hun, men hun benytter lejligheden til at sende en advarsel om at Danmark ikke har brug for endnu en 24-timers nyhedskanal a la TV 2 News.

DR skal i stedet satse på "kvalitet, dybde, bredere national og international dækning og bruge kræfter på den kulegravende journalistik."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu