Radio Diablo belønnes igen

Endnu en Børsen Gazelle-udmærkelse er gået til den voksende og næsten regionale Radio Diablo på Sydfyn.
Per Fanefjord Laursen

Selv om de triste nyheder om radio dominerer medierne, findes der trods alt også undtagelser.

Radio Diablo på Sydfyn har nu to Gazelle-diplomer til at pryde væggen. Radioen har fået udmærkelsen tildelt af dagbladet Børsen både i 2008 og 2009 – i øvrigt begge år som eneste radiostation.

Overskuddet på radiodriften kommer aktionærerne til gode i form af udbytte. Direktør Martin Larsen siger til radionyt.com, at grunden til den store succes bl.a. skyldes, at man satser på lokale reklamer til et lokalt område.

Desuden skal studieværterne synes, at det er sjovt at arbejde på Radio Diablo – det smitter nemlig af på lytterne, hvis de kan høre at værterne er glade for at være på radioen, og samtidig lyder stolte af deres lokalområde.

Lokalområdet har været under udvidelse i de seneste år, efterhånden som radiostationen har erhververet flere FM-sendere.

Den er gået fra at være en Svendborg-station, til nu at være en næsten regional radio med en dækning af det sydfynske område, herunder øerne.


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår