Journalister rykker sammen i Fynske Medier

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis sparer 26 mio. kr. på at samle alle ansatte i et fælles selskab.
MediaWatch

Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende er nu så tæt på at være ét selskab, som man kan komme, uden at bruge ordet "fusion."

De to aviser sammenlægger de journalistiske kræfter og flytter alle redaktionelle medarbejdere til et fælles udgiverselskab. Den øvelse sparer ifølge en pressemmeddelelse selskaberne for 26 mio. kr.

I forvejen har de to dagblade gennem tre år samarbejdet om IT, administration og salg gennem det fælles selskab Fynske Medier P/S.

"Vi er optaget af, at der også om ti år skal udkomme stærke dagblade på Fyn. En del af dagbladenes krise er strukturel snarere end konjunkturel.
Med beslutningen ønsker vi at fremtidssikre den fynske mediestruktur," siger bestyrelsesformand hos Fyens Stiftstidende, Jørn Henrik Petersen.

Direktionen i Fynske Medier P/S vil fra 1. januar 2010 bestå af adm. direktør Poul Erik Andersen, ansvh. chefredaktør Per Westergård og ansvh. chefredaktør Jørgen Krebs.

Beslutningen er betinget af accept i de to selskabers ejerkredse, som er henholdsvis Den Fynske Bladfond og aktionærerne i A/S Svendborg Avis. 

- ON

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu