TV 2 lægger to Per Mikael-selskaber ned

Udviklingsselskabet Ompapa Entertainment, der blev etableret med Casper Christensen, og selskabet TV 2 Pay Per View fik hver knap tre leveår på TV 2.

TV 2-selskaberne Ompapa Entertainment og TV 2 Pay Per View er i august fusioneret ind i TV 2 World ifølge biq.dk. Dermed er endnu to af de mange selskabmæssige knopskydninger, der skete under den tidligere direktør, Per Mikael Jensen, nu lagt ned.

Begge selskaber kom ud med store underskud i 2007 og har stort set ligget stille omsætningsmæssigt i 2008.

Ompapa Entertainment blev sat i verden af Casper Christensen og TV 2 som en rugekasse, der skulle udvikle nye tv- og radiotalenter til TV 2. Både Per Mikael Jensen og Casper Christensen forlod dog selskabet i slutningen af 2007 efter Per Mikaels Jensens afgang.

Siden har Merete Eldrup og Palle Strøm tegnet direktionen i selskabet, der har været tilknyttet udviklingsafdelingen, men nu er tiden altså løbet ud for firmaet som et selvstændigt TV 2-selskab.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu