Tv-serie på vej om IT-Factory-skandale

Den fantastiske fortælling om svindelnummeret i IT-Factory bliver nu både lavet til en film og en tv-serie. Bag projektet står Zentropa, der vil bruge serien som forelæg for et projekt med arbejdstitlen 'Troldmanden'. Efter planen skal både film og tv-serie indspilles i det kommende efterår, og skal instrueres af Christian E. Christiansen, der blandt andet har instrueret ungdomsfilmen 'Råzone'.
MediaWatch

Den fantastiske fortælling om svindelnummeret i IT-Factory bliver nu både lavet til en film og en tv-serie.

Bag projektet står Zentropa, der vil bruge serien som forelæg for et projekt med arbejdstitlen 'Troldmanden'.

Efter planen skal både film og tv-serie indspilles i det kommende efterår, og skal instrueres af Christian E. Christiansen, der blandt andet har instrueret ungdomsfilmen 'Råzone'.

Peter Aalbæk har tidligere udtalt, at sagen om IT-Factory og den forsvundne Stein Bagger var oplagt materiale at gå videre med.

"Det er jo altid godt stof, når nogen er forsvundet. Og så er det godt stof, at et kæmpe revisionsfirma, Ernst & Young, har givet dem innovationsprisen og står med en lang næse. Det griner jeg meget af," siger Peter Aalbæk Jensen til Ekstra Bladet.

Han forventer sig især meget af den scene, hvor Bagger forlader konen under opholdet i Dubai.

"Jeg forestiller mig nogle fortættede scener på hotelværelset, hvor han forlader rummet med en dårlig undskyldning. Og så at hele det etablerede Danmark har stået og klappet i hænderne. Det er jo fedt!", siger han.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu