Obama satte sig på sendeflade

Barack Obama købte sig onsdag til et tv-stunt af de mest markante nogesinde: en halv times sendetid på næsten alle større amerikanske tv-netværk.

Reklamefilmen skulle især ramme de kvindelige vælgere. Under alle omstændigheder havde de amerikanske seere svært ved at undgå reklamen, der blev sendt samtidig på stort set alle amerikanske, landsdækkende tv-kanaler umiddelbart op til nyhederne.

De 30 minutters valgfilm menes at være det mest markante kampagnetiltag nogensinde i amerikansk politik, og alene udsendelsen på de syv største tv-kanaler menes at have kostet Obama mere end 17 millioner kroner.

Obamas tiltag udlægges i den republikanske lejr som en upassende selvsikkerhed.

De mener, at Obama optræder som præsident i reklamerne - som om valget allerede var vundet - og kalder den 30 minutters valgfilm for en omgang sødsuppe-romantik på linie med en gennemsnitlig tv-shop-reklame. Filmen tog udgangspunkt i fire amerikanske familier - foruden Obamas eget liv. Filmen fremviser det klassiske USA i krise, og Obama kalder i filmen den økonomiske krise for kulminationen på otte års fejlslagen økonomisk politik.

Læs journalist Morten Bays liveblogging fra reklamefilmen her.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu