Kritik af DR's brug af skjult kamera

Optagelserne med skjult kamera var ikke nødvendige, da '21 Søndag' i februar bragte et indslag om Bocenteret Ringbo i København.
MediaWatch

Det mener Pressenævnet, der kritiserer DR for et indslag, der blev bragt i februar i år, og som handlede om påstået fejl- og overmedicinering af psykiatriske patienter på Bocenteret Ringbo i København. Udover brugen af skjult kamera kritiserer Pressenævnet DR for, at dokumentationen haltede. "Emnet kunne have været belyst uden brug af skjult kamera over for psykisk syge og menigt personale uden ret til at ordinere medicin," hedder det i afgørelsen. Efter udsendelsen klagede både Københavns Kommune, Bocenteret Ringbos beboere og personale, samt organisation FOA over udsendelsen. DR tager kritikken til efterretning. "På '21 Søndag' stræber vi efter at fortælle danskerne væsentlige og veldokumenterede historier. Det er et arbejde, der stiller store krav til vores etik, og vi beklager, at vi denne gang - ifølge Pressenævnet - ikke har leveret den nødvendige dokumentation. Vi vil nu nærstudere afgørelsen og lægge os den på sinde i vores fremtidige arbejde," siger Naja Nielsen, der er chef for '21 Søndag'. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu