Unge åbne for reklamer på mobilen

Interessen for at få reklamer på mobilen afhænger af, hvor gammel man er, og hvor i landet man bor, viser tal fra Telias trendrapport.

Hver femte unge siger ja tak til reklamer på mobiltelefonen mod lavere omkostninger og adgang til eksklusivt indhold på telefonen. Det viser tal fra Telias trendrapport fra i år. Aldersgruppen 18-22 år er mest åbne for reklamer på telefonen - her ville 18,6 pct. "helt sikkert" svare ja til at modtage reklamer på mobilen. I aldersgruppen 23 - 35 år ville knap 17 pct. sige ja, tak, mens mobilbrugere over de 55 år er mindst glade for tanken. Her vil kun lige knap 10 pct. tage imod tilbuddet.

Mændene mest entusiastiske - 16 pct. af de adspurgte mænd er stærkt interessede, mens kun 12 pct. af kvinderne ville hoppe med på vognen. Endelig er der geografisk udsving i interessen. Mobilbrugere i Bornholms Amt skiller sig ud som de mest markante tilhængere af reklamer på telefonen - 21,7 pct. siger ja, tak, mens mobilejere i Vestsjællands Amt er mest skeptiske med en ja tak-procent på 8,6.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu