DR utilfreds med film-forhandlinger

DR vil have lov til at bruge de støttede film på alle platforme, efter de har gået i biografen.
MediaWatch
DR vil have lov til at bruge de støttede film på alle platforme, efter de har gået i biografen. Men forhandlingerne med Producentforeningen står stille. Siden december har DR derfor været tvunget til at fortsætte efter de gamle regler.

"Producenterne er tilsyneladende meget bange for, hvad fremtiden bringer. Men at lægge indholdet ud på nettet og tilbyde det 'on demand' konkurrerer ikke med deres salg - tværtimod komplimenterer det," siger Merete Eckhardt til Børsen.

"Dem, der elsker Krøniken eller Edderkoppen, vil stadig købe dvd'en, selvom serierne har været tilgængelige på nettet. Warner og Metronome henvender sig også på skift for at høre, om vi ikke snart genudsender forskellige ting, fordi de ved, at en visning udløser ekstra salg," siger hun. Rettighederne til de støttede film var til forhandling mellem DR, TV 2 og Producentforeningen indtil sammenbruddet i december som følge af det nye medieforlig, hvor støtten til filmene øges fra 35 mio. kr. til 58 mio. kr.

Dengang sagde sekretariatschef i Producentforeningen Klaus Hansen: "Hvis de (DR og TV 2, red.) vil have rettighederne, må det ske ud fra forhandlinger i hvert enkelt tilfælde. Der er tale om forskellige varer til forskellig pris." |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu