Aviser undskylder til Madelines forældre

Sladderaviser giver i dag en stor undskyldning til Madelines forældre, efter de har hentydet, at forældrene slog deres egen datter ihjel.
MediaWatch
Sladderaviser giver i dag en stor undskyldning til Madelines forældre, efter de har hentydet, at forældrene slog deres egen datter ihjel. Det er britiske de britiske tabloidaviser Daily Express og Daily Star, der giver en forside-undskyldning til Madelines forældre Kate og Gerry McCann. "Vi erkender, at der intet bevis er overhovedet, der kan bakke denne teori op, og at Kate og Gerry er fuldstændig uskyldige i enhver medvirken til deres datters forsvinden," skriver Daily Express. Også The Sunday Express undskylder for de mere end 100 artikler, de har skrevet om Madeline-sagen, hvor de antyder, at forældrene skulle have dræbt deres egen datter. Ifølge Daily Mail vil forældrene, udover undskyldninger, modtage hvad der svarer til mere end 5,2 millioner kr. til fonden 'Find Madeleine'. Det er aviserne Daily Express og Daily Star, der donerer pengene for ærekrænkelse. Madeleine forsvandt i maj sidste år fra et hotelværelse i Praia da Luz i Portugal. Forældrene har hele tiden fastholdt deres uskyld, og der er ingen sigtede i sagen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu