TV 2 ærgrer sig over Anja Andersen

TV 2 ærgrer sig over, at kanalen på lørdag må vise en Champions League-kamp med Slagelse DT i den ene hovedrolle.
MediaWatch
TV 2 ærgrer sig over, at kanalen på lørdag må vise en Champions League-kamp med Slagelse DT i den ene hovedrolle. Tv-stationen har rettighederne - og dermed pligten til at vise og producere - Slagelses Champions League-kampe i håndbold. Anja Andersens åbenlyse nedprioritering af Champions League i denne sæson betyder dog, at holdet reelt går på banen uden intentioner om at vinde, og det gør det mindre attraktivt for TV 2 at vise kampene. "Det er klart, at vi ærgrer os over udviklingen i Slagelse. Sidste sæson var det en drøm at vise Champions League-kampe på TV 2, men nu skal vi naturligvis ikke forvente det samme høje antal seere," siger John Hansen, som er redaktionschef og ansvarlig for 'Håndboldlørdag' på TV 2 til Jyllands-Posten. Kampen mellem Slagelse og Zvezda Zvenigorod spilles lørdag eftermiddag i Solrød Idrætscenter. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu