Ekstra Bladet må til lommerne

En kulegravning af den fremadstormende islandske bank Kaupthing kommer nu til at koste Ekstra Bladet dyrt.
MediaWatch
En kulegravning af den fremadstormende islandske bank Kaupthing kommer nu til at koste Ekstra Bladet dyrt. Formiddagsavisen og Kaupthing indgik onsdag forlig, og Ekstra Bladet har indvilget i at betale en "betydelig erstatning" samt sagsomkostninger til Kaupthing. Ifølge business.dk's oplysninger løber Ekstra Bladets samlede regning op i 1,5 til 2 millioner kroner. "Det har været dyrt," siger chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert, uden at ville uddybe det nærmere. Han oplyser dog, at det ifølge et advokatskøn ville koste Ekstra Bladet 10-15 mio. kroner, hvis det kom til en retssag med Ekstra Bladet som taber. Heraf ville hovedparten være sagsomkostninger. Kilder på Island oplyser, at Ekstra Bladet må betale cirka 100.000 pund i erstatning til Kaupthing plus Kaupthings sagsomkostninger, der skønnes at være 50.000-70.000 pund. Dertil kommer Ekstra Bladets egne sagsomkostninger. Ekstra Bladet omtalte i 2006 Kaupthing som "skattefiflere" med udstrakt brug af flere skattely som centralt element i bankens forretninger. Det fik Kaupthing til at stævne den danske avis ved en domstol i London. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu