Lokalaviser får nye websites

Berlingske Lokalaviser lover mere journalistik og nye services, når alle aviserne i løbet af januar og februar får helt nye websites.
MediaWatch
Berlingske Lokalaviser lover mere journalistik og nye services, når alle aviserne i løbet af januar og februar får helt nye websites. Amagerbladet er som den første netop gået i luften med et site, der lægger op til større nærhed til lokalområdet og en involvering af læserne og brugerne af websitet. Afstemninger, debat og en jævnlig nyhedsopdatering er blandt nogle af tiltagene, som skal øge nærheden med læserne. Lokalavisernes redaktører bliver desuden mere synlige, når de får egen blog. Berlingskes egen digitale udviklingsafdeling står bag de nye sites, der får et fælles udseende på tværs af alle lokalaviserne, men hver avis har sit lokale præg. Tanken er også, at borgerne selv skal skrive på lokalavisernes sites, og kommunerne er ligeledes ved at blive inddraget som leverandører af lokalt kommunalt stof. Lokalaviserne vil også få leveret stof fra andre af Berlingskes medier f.eks. nyheder fra Berlingske Tidende og lokale guides (f.eks. til restauranter og spillesteder) leveret fra sitet 'Alt om København' aok.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu