Dansk internetvækst blander sig i europæisk top

Danmark er med helt fremme blandt de bedste i Europa, når det gælder annoncevækst på internettet.
MediaWatch

Danmark er med helt fremme blandt de bedste i Europa, når det gælder annoncevækst på internettet.

FDIMs europæiske organisation, IAB Europe, forudser, at annonceomsætningen på internet vil stige med 86 mia. kr., hvilket er en stigning på 38 procent i forhold til 2006. Og Danmark er helt på højde med europæiske sværvægtere som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

"Vi kunne se på IAB Europas årsopgørelse for 2006, at vi var et af de største lande, når det gælder annonceomsætning på nettet pr. indbygger, og den position er der grund til at tro at, vi holder i 2007," siger formand for FDIM, Christian Peytz, i en pressemeddelelse.

Opgørelsen fra IAB Europe viser, at Europa er godt i gang med at indhente USA. I 2006 blev der omsat for omkring 35 mia. kr. mere på det amerikanske internetannoncemarked. Når 2007 er omme vil forskellen på de to markeder være ned på 15 mia. kr.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu