TV 2s online offensiv holder ambitionsniveau

MediaWatch

Intet nyt om TV 2s online offensiv, men TV 2 bekræfter, at online investeringer over tid er koncernens tredjevigtigste prioritering. Ifølge MediaWatchs oplysninger har TV 2s besparelser i foråret, som følge af det svigtende tv-reklamemarked, også ramt TV 2 Interaktiv. Det skulle angiveligt have sat fremdriften på online ned i gear og ambitionsniveauet et trin ned. Men det afviser konstitueret direktør Anders Kronborg. Per Mikael Jensens planer og målsætning holder i al væsentlighed. Tv2.dk skal være det mest brugte site og bidrage langt mere til koncernens indtjeningen. Ifølge MediaWatch oplysninger venter TV 2 en tredobling af online-indtjeningen i år, dog fra et beskedent niveau i 2006. Anders Kronborg oplyser, at TV 2 Interaktiv og TV 2 Radio var friholdt af forårets besparelse på 100 millioner. Den nye direktør på online-området, Gregers Wedells-Wedellsborg, arbejder lige nu med en ny strategi, men der er endnu ikke fastsat mål for den. "De bliver passende ambitiøse. Der kommer til at ske en del på nettet i den kommende tid," lover Kronborg. Direktøren oplyser, at online tegner til at bidrage som forventet til TV 2s indtægter. TV 2 afholdte et bestyrelsesseminar om strategien for 2007-2010 i sidste uge. Her blev hovedprioriteringerne for TV 2 besluttet. TV 2s prioriteringer er at fastholde hovedkanalens position, lancerer 1-2 nye kanaler om året og investerer betydeligt i netaktiviteter. Den rækkefølge er ikke udtryk for, at der ikke kommer til at ske andet – men andre aktiviteter skal i al væsentlighed understøtte de tre prioriteringer, siger TV 2s konstituerede direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu