Informationskampagne om DTT indledes i dag

MediaWatch

I dag lanceres et nyt website om overgangen til digital-tv, der er den største tv-omlægning siden indførelsen af farve tv. En af virkningerne er, at mange husstande skal udskifte deres eksisterende udstyr til modtagelse af tv. Det nye site, Digitaliseringen.dk, er den samlede tv-branches tilbud om information og bistand til den digitale omlægning. Sitet udgives af BDM - Brancheforum Digitale Medier - som er et samarbejde mellem alle virksomheder i tv branchen - fra tv selskaber over tv distributører og producenter af tv udstyr til de store kæder med salg af tv apparater og tv udstyr. Samarbejdet har blandt andet den opgave at informere om de digitale muligheder, der er og forventes at blive gjort tilgængelige for forbrugerne. Herunder inden for hvilken tidshorisont det forventes at ville ske, samt hvilke krav det måtte stille til produkter og modtagerudstyr. Promovering af mediemarkedets digitalisering, blandt andet ved information om de fordele, der for den enkelte forbruger er forbundet med indførelsen af den digitale teknik og de digitale services. Det skønnes (medio 2007), at der er fire millioner tv apparater i Danmark, der ikke er udstyrede til at modtage digitalt tv. Langt de fleste kan dog bringes til det, hvis der sættes en digital modtagerboks foran tv apparatet. Det analoge jordbaserede sendenet slukkes den 31. oktober 2009. Det er BDMs opgave at få informeret og rustet alle danskere, så de fortsat kan se tv efter denne dato.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu