Danskere klager over grimt sprog på tv

MediaWatch

Seere og lyttere vil ikke acceptere bandeord eller lidt for kækt sprog i medierne. Det viser en gennemgang af klagerne over DR. Danskere klagede mere end 7.000 gange over DR sidste år – og det var især sproget, der optog klagerne. Det viser en gennemgang som Lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, har foretaget på baggrund af det seneste års klager. Jacob Mollerup mener, at sprogklagerne kan deles ind i fem nærmest lige store kategorier. Det handler om groft sprog, forkert sprogbrug, udvanding af det danske sprog, sprogsjusk og misvisende sprogbrug. Det skriver Nyhedsavisen. Fuck er det ord, der bliver klaget mest over, men også danske bandeord provokerer seere og lyttere. Der er for eksempel blevet klaget over, at speakeren efter et afsnit af 'Matador' sagde, at Larsen "var på skideren".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu