Fængsel til annoncehaj

MediaWatch

En annoncehaj er tirsdag blevet idømt to og et halvt års ubetinget fængsel for at sælge annoncer til telefonbøger, der ikke eksisterer. Det er direktøren for firmaet Dansk Tele Support, Lasse Schou, der nu skal i fængsel for bedrageri, der er løbet op i 6,5 millioner kroner. Det har Københavns Byret afgjort. Dansk Tele Support har ved at sælge annoncer til telefonbøger, som ikke findes, snydt masser af firmaer for tusindvis af kroner. Det fik for fire år siden Håndværksrådet til at politianmelde firmaet. Derfor er jurist i rådet, Jeppe Rosenmejer, tirsdag godt tilfreds med afgørelsen. Han siger til Nyhedsavisen, at det nu bliver nemmere at dømme andre firmaer for samme svindelnummer. Oven i fængselsstraffen er Lasse Schou også blevet fradømt retten til at drive virksomheder som Dansk Tele Support.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu