Dr.dk kan måske bevare førsteplads lidt endnu

MediaWatch

Msn.dk vil være tilbage på internet hitlisten fra næsten måling, men næppe med to millioner brugere, som var niveauet før de nye data. Dr.dk placerede sig som det meste brugte site på den første hitliste, baseret på de nye internetmålinger, men hitlisten manglede flere aktører, herunder eb.dk og msn.dk. Msn.dk forventer at være på FDIMs liste igen allerede i næste måned, oplyser MSN Media Network til MediaWatch. "Vi vil dog udelukkende have tal for vores internetportal msn.dk. Det kommer til at tage nogle måneder, før vores Windows Live produkter som Hotmail, Spaces og Search bliver talt med, da det er ret kompliceret at få implementeret den nødvendige trackingkode på produkterne. Derfor vil vores tal være lavere, end før FDIM skiftede til det nye målesystem," siger Kasper Tøstesen, Executive Producer, MSN Media Network. Kasper Tøstesen har svært ved at spå om placeringen på listen, men man forventer, at det bliver blandt de allerøverste. Han oplyser, at msn.dk har mange interessante tiltag på vej til efteråret for at forsvare den position.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu