TV 2 satser på mobil markedsføring

MediaWatch

TV 2 satser på at være i front på mobil markedsføring, som kanalens chef for interaktivt salg siger er på vej mod et gennembrud. Lars Bernt, direktør for TV 2 Interativt Salg, siger til TV 2 Medienyt, at udviklingen de senere år med 3G-teknologien med flere solgte 3G-telefoner og dermed flere kunder skaber grobund for et nyt forretningsområde. "TV 2 vil være first mover på området, men samtidig ved vi, at området stadig er i sin spæde ungdom. Vi ønsker, at vore annoncører skal mærke effekt, når de går ind i mobil marketing," siger Lars Bernt. TV 2 har bl.a. haft succes med sin mobilportal, som var et af de første sites, der solgte kommercielle bannere. Forleden blev mobilportalen vinder i en test i Magasinet Mobil - en succes som TV 2 håber, kan gentages på mobil markedsføring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu