Danske børn ser mindre TV

MediaWatch

Sofaen og fjernsynet trækker stadig mindre i de danske børn. TV-kiggeriet er for nedadgående, viser nye tal. TV-skærmen er til gengæld blevet afløst af en anden skærm. "De er utroligt meget på nettet og har et stort netværk på messenger. De bevæger sig fra bare at se passivt fjernsyn til i højere grad at være interaktive på nettet," siger dr. pæd. i mediepædagogik, Birgitte Tufte. De unge er begyndt at zappe rundt i det store nye mediebillede, mens de voksne i højere grad holder sig til at zappe rundt mellem et stigende antal TV-kanaler, vurderer Stine Liv Johansen, der er forsker i børns brug af medier på Aarhus Universitet. I 2006 så de 3-12 årige dagligt 87,17 minutters tv, de 13-20 årige så 104,69 minutter. Danskerne mellem 21 og 40 år sad i gennemsnit 155,71 minutter foran skærmen, mens personer over 61 år så 219,46 minutters fjernsyn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu