Elming og Bøjgaard slår Jes Dorph

MediaWatch

Danmarks mest populære nyhedsvært, Jes Dorph-Petersen, bliver slået med flere længder i TV 2's besøgstal på værternes blogge. De to værter for amerikansk NFL-fodbold på TV 2 Zulu har nemlig begge haft over en million læsere, siden TV 2's mange værter begyndte at blogge i september sidste år. På tredjepladsen ligger Jes Dorph-Petersen med 563.808 besøgende. Claus Elming siger til B.T., at det kan have noget at gøre med, at det er de samme besøgende, der klikker på hans og Jimmy Bøjgaards blogs. Jes Dorph-Petersen pointerer, at som medie passer bloggen som fod i hose til det publikum, der ser amerikansk fodbold. På listens fjerdeplads følger sportens Morten Stig Christensen med 279.825 og herefter vejrets Per Fløng med 194.088. Længere ned på listen er det Trine Panum Kjeldsen, Steffen Jensen, Peter Tanev, Niels Brinch og Poul Erik Skammelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu