Carat henter kunder og medarbejdere
Carat Danmark har haft tilgang af nye kunder og udvider derfor teamet med to nye erfarne medarbejdere. Martin Baaring har godt 10 års erfaring fra branchen. Han har en fortid på MindShare, Promovator, Y&R Nordic Media og Y&R. Martin Baaring er ansat som Creative Media Director Han får selskab i teamet af Daria Radota Rasmussen, der har otte års mediebureauerfaring og også kommer til Carat fra Mindshare. Blandt Carats nye kunder er Inspiration, Bilzonen, Nanocover, Expedia, GM og Superbest.