TDC lukker for sms-betaling på dating-sider

MediaWatch

Teleselskabet TDC har valgt at lukke en række sms-tjenester, som bruges af dating-hjemmesider til at informere kunder om nye emner. Blandt de sider, som nu har fået lukket for betaling med mobilteleon, er scor.dk, sexdating.dk, og hotpeople.dk. Scor.dk ærgrer sig over lukningen og skriver i en meddelelse, at "det er med beklagelse, at vi nu må meddele brugerne, at TDC efter at have vendt det "blinde øje" til i mere end to år, nu har valgt at lukke for SMS betaling på scor.dk." Lukningen kommer efter at forbrugerprogrammet Kontant på DR har set nærmere på dating-sidernes brug af sms-betaling. En trafik, som TDC selv har tjent millioner på. Programmet vises først på tirsdag. I en rammeaftale, som teleselskaberne selv har formuleret omkring overtakserede sms'er, står der, at tjenesterne ikke må indeholde kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær. Det sker for at beskytte unge under 16 år. Det får scor.dk til at undre sig over lukningen, da alle deres brugere er fyldt 18 år, og "derfor må regnes som myndig og ansvarlige mennesker," skriver scor.dk i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu