TV 2 Radio kaprer DR-medarbejdere

MediaWatch

DR Radio må vinke farvel til ni medarbejdere, der har valgt at søge nye udfordringer hos konkurrenten TV 2 Radio. Nyhedschef for P3 Nyheder Jens Holme må vinke farvel til fire producere ud af en stab på i alt 16 medarbejdere. TV 2 Radio har også gjort indhug i medarbejderstaben på P3, hvor chef Carsten Worsøe oplyser, at fire værter herfra har fået job på TV 2 Radio. De fire værter er: Mikala Dirckinck-Holmfeld, Thomas Madvig, Mathias Buch Jensen og Lisbeth Andersine Østergaard, skriver DRs personaleblad DRåben. Udover chefen på DR København, Suzanne Moll, som er blevet TV 2 radios nyhedschef, siger regionalstationen farvel til én enkelt journalist. Nyhedschef på P3 Nyheder, Jens Holme siger, at der ikke er panik på redaktionen, fordi det var ventet, at TV 2 Radio ville snuppe medarbejdere fra DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu