14 minutters produktplacering på en uge

MediaWatch

Product placement i dansk tv er ikke særlig udbredt, viser en ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i København. Kun 14 minutters ren tid med produktplacering på tre kanaler blev det til på en uge. Det er en af konklusionerne fra projektet "Product Placement i Danmark - omfang og opfattelse" fra handelshøjskolen CBS. Ekstern lektor på Handelshøjskolen (CBS) og projektleder på undersøgelsen Ole E. Andersen siger til Berlingske Tidende, at det er langt mindre, end han havde forventet. Ser man på alt, der har en reklameværdi uden for reklameblokkene, når man op på 51 minutter i løbet af en uge. Resultaterne, der er kommet af, at seks personer har set DR1, TV 2 og TV3 gennem en uge med undtagelse af spillefilm og nyhedsudsendelser, blev torsdag offentliggjort på en konference på Handelshøjskolen. Ole E. Andersen forventer, at product placement vil blive mere udbredt fremover, blandt andet fordi flere og flere annoncører får lyst til at kommunikere til seerne uden for de traditionelle reklameblokke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu