Fodboldmagasinet Forza lukker

MediaWatch

Den 24. november udkommer fodboldmagasinet Forza for sidste gang. Men magasinets hjemmeside forza.dk fortsætter. Samtidig drejer internetavisen apn.dk (Avisen På Nettet) også nøglen om. Det oplyser direktør i ncom Ulrik Krag ifølge Berlingske Tidende. Ncom står bag udgivelsen af Forza og apn.dk. Ulrik Krag siger, at lukningen af magasinet Forza skyldes en markant nedgang i omsætningen på bladet samt en ret markant fremgang på nettet. Apn.dk lukker på grund af manglende læserinteresse. Det er anden gang Forza's ansatte må se magasinet lukke. Første gang var i starten af 2005, hvor ncom valgte at overtage redaktionen og prøve at gøre magasinet til en overskudsforretning. Men det har altså ikke været muligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu